Fest/Sammenkomst

Hold fest/sammenkomst på Stenagergaard.

Da vi har masser af plads ude som inde, kan vi tilbyde, at i kan  holde jeres fest eller sammenkomst på en rigtig bondegård med overnatning i dejlige værelser og her har vi til jeres rådighed et stort festlokale med plads til ca. 50 personer, 10 værelser med ca. 30 sengepladser med mulighed for opredninger – en hyggelig opholdsstue, spisekøkken samt aktivitetsrum/legerum med bordtennis m.m.

Ydermere er gårdens øvrige faciliteter, såsom ponyer, dyregård med mange  kæledyr samt legeplads til børnene og en vestvendt aftenkrog med grill  i forbindelse med festlokalet, hvor de voksne kan hygge sig.

Prisen er pr. døgn for ovenstående fra f. eks. kl. 12,00 til kl. 12,00 eller efter aftale kr. 4.000,-for det første døgn og kr. 3.500,- for de efterfølgende for 30 personer + kr. 50,- pr. person udover dette (uanset om man overnatter eller ej). Derudover vil der blive opkrævet et beløb på kr. 600,- for slutrengøring.

Der forefindes et veludstyret køkken med opvaskemaskine, varmluftovn, mikroovn, kaffemaskiner og service m.m. til 50 personer, hvis i selv vil sørge for forplejning, men der er mulighed for her på gården at få serveret morgenmad eller brunch – menyplan med priser kan tilsendes.

Der er dyner og hovedpuder til samtlige sengepladser. Sengelinned kan man selv medbringe, eller man kan leje dette for kr. 40,- pr. sæt – bestående af lagener, dynebetræk, hovedpudebetræk samt 1 håndklæde.
Sovepose er også en ide.

Har I spørgsmål, er i altid meget velkommen til at kontakte os, ligeså for en aftale om besigtigelse.





Stenagergård Bondegårdsferie
Bendslevvej 47
4250 Fuglebjerg
Tlf. 55 45 46 67


Stenagergård Bondegårdsferie - Bendslevvej 47 - 4250 Fuglebjerg - 55 45 46 67 -




Login